Torino er atter vågnet

Hvor interessant jeg end synes en nærmest forladt millionby er, så er det utrolig rart, at Torino i denne uge er nogen lunde tilbage på fuldt blus. Jeg havde hørt meget om den italienske feriemåned med lange køer på motervejen, overfyldte strande og tomme byer, men jeg havde næppe forestillet mig, at det ville blive SÅ stille her i Torino. For de som har været f.eks. i Firenze, Rom, Milano eller andre populære rejsemål i Italien i august vil måske ikke kunne genkende dette billede af italienske storbyer. Forskellen mellem de nævnte byer og Torino er, at Torino ikke lader sig fylde op af turister i august. Her er bare utrolig tomt. Vi har haft gæster i hele denne stille periode, og udfordringen har været at finde restauranter, butikker, museer osv. der faktisk har åbent. Højst besynderligt. Men som sagt - nu er de tilbage, og jeg har de sidste par dage nydt at gå rundt i byen blandt travle turinesere.

Sensommeren og stilheden i Torino har givet tid til lidt tankevirksomhed om livet i Italien - særligt i forlængelse af, at jeg har læst Thomas Harders "Italien", Tobias Jones' "The dark heart of Italy" og andet bind af Jens Andersens biografi om H.C. Andersen. Jeg synes, at det er meget iøjenfaldende, at de tre (Harder, H.C. Andersen og Jones) langt hen af vejen beskriver deres forhold til Italien på samme måde. De er kritiske, ind i mellem direkte pinlig berørte men samtidig dybt afhængig af og forelsket i dette kaotiske land - il bel casino. Man kan ikke fuldstændig sort og hvidt synes godt eller dårligt om Italien. Når jeg læser om den politiske situation, den sociale ulighed, korruption, paven - når jeg støder på politiet, tager på hospitalet, går på kommunen, sværger jeg, at jeg hurtigst muligt vil tilbage til civisationen, men der går bare ikke mange dage, før en god frokost med udsigt over vinmarker så langt øjet rækker, markedet på Porto Palazzo, yndlingscaféen, den rare mand i kiosken, prisen på en cappucino, solskin og 30 grader får mig til at overveje at købe fast ejendom. Jeg har aldrig oplevet at bo et sted, hvor jeg i den grad har følt en sådan ambivalens.