Når en oplevelse er det hele værd

Når man rejser fra sine vante omgivelser og flytter til et andet land, så mister man noget, men man får også noget andet. En god berejst ven sagde til mig, før vi tog afsted til Torino, at efter et stykke tid i det nye land, når det eventyrlige er ved at ændre sig til hverdag, da begynder man at synes, at alt det nye er utroligt besværligt. Man begynder at længes efter det velkendte og "normale", og man ser pludseligt alt det negative ved det nye land. Hvor lidt jeg end har villet det, hvor fantastisk jeg end synes Italien og Torino er, så er jeg i nogen udstrækning stødt ind i en sådan periode. Det tog mig mere end to måneder at nå til det punkt, men ikke desto mindre har jeg haft en uge, hvor jeg har brugt ord om Torino og italienere, som jeg ikke mener hører hjemme på denne ellers (tilstræbte) sobre blog. Om det hænger sammen med, at vi drager til DK i forbindelse med julen om et par dage - ja, det ved jeg ikke, men følelsen har været god nok... Lige indtil i dag! Og det skyldes forskellige heldige sammentræf på denne søndag:

Solen har skinnet fra en skyfri himmel over Norditalien i dag. Kombineret med kraftig regn sidst på ugen, helligdage i Torino (= mindre traffik i byen = mindre smok) gav det den til dato smukkeste udsigt, vi har haft hernede. Alperne er jo en bjergkæde i Europa, og kigger man på sit atlas hjemme i stuen, er Alperne aftegnet med en brunlig farve, som naturligvis indikerer, at her har vi bjerge. På kortet er der muligvis også skrevet, hvor høje bjergene er. Det, som har gjort vores oplevelse i dag det hele værd, er, at denne brune nuance i atlaset pludselig lod sig materialisere. Torino ligger i en hestesko af bjerge, og når man bevæger sig op til La Basilica di Superga 10 minutters kørsel fra centrum, har man en fuldstændig vild udsigt. Dér ligger de sgu, Alperne, i al deres pragt og vælde og omringer Torino. Det var så fedt. Og ja, så har jeg glemt igen, hvad det var, der irriterede mig så fuldstændig vanvittigt tidligere på ugen. Det har ganske givet været helt berrettiget, men nu er det glemt. Tjo, man mister noget, når man flytter fra andedammen, men holy madonna, hvor kan man være heldig med det, man får i bytte.