Tines Torino

Tines Torino - om det norditalienske eventyr

Wednesday, October 04, 2006

Så oprandt dagen, hvor jeg skulle registrere mig på den italienske arbejdsformidling. I mit hoved havde jeg dannet et billede af nogle meget nøgne kontorer (faktisk lidt polsk udseende, hvis du kan følge mig), hvor der sidder nogle italienske højtråbende skrankepaver og bestemmer hint og dette. Det viste sig langt hen ad vejen at holde stik, da jeg tropper op på dagens første destination, INPS, inde i midten af byen. Jeg er stadig ikke helt klar over, hvad det er for et sted, men det må være noget i retningen af et socialkontor, for sammen med mig i venteværelset befandt der sig et antal ældre italienske mænd, og ja et skilt med ordet pensione. Derudover var der undertegnede og et helt hold af gravide kvinder. På mirakuløs vis fik jeg faktisk trukket det rigtige nummer til den rigtige kø – udelukkelsesmetoden har vist sig brugbar flere gange i dag. Den rigtige blanket blev fundet, og jeg blev sendt af sted til arbejdsformidlingen, som ligger på via Bologna et godt stykke uden for centrum. I andet hug kom jeg med den rigtige sporvogn (der var tale om decideret sjusk – jeg fik ikke læst kortet ordentligt!) og 45 minutter efter var jeg klar til arbejdsformidlingen (og efter at have udfyldt min blanket med hjælp fra min dizionari universal – italiano-inglese).

Efter at have stået i den forkerte kø en ganske betragtelig tid (man kan ikke være heldig hver gang) fik jeg endelig fat i en ung mand på krykker (! – han var altså ansat), som fik mig på en ny etage og i en ny kø – hvor jeg faktisk kom direkte foran i køen – både foran de to sigøjnere, den meget høje afro-fyr og punk-knægten. (social og etnisk lighed og min bare …)
Mine forventninger til at melde mig på den italienske arbejdsformidling har været lidt blandede. På den ene side troede jeg, det ville være temmelig usandsynligt, hvis de sendte mig ud i arbejde – på den anden side ved man jo aldrig. Jeg havde dog ikke troet, at sagsbehandleren (hvis man da kan kalde den lille tykke, meget flirtende mandsperson det) ville sige følgende: ”Do you want us to find you a job – or do you just want the money?”

Øhhhhh. Så tager jeg bare pengene (selvfølgelig først efter at have forhørt mig om der reelt var job til sådan en som mig – men der var mest noget med noget macchinario – maksineri)!